Sidst jeg deltog i en Sewing Challenge gik det ret godt (jeg blev nr. 3 – du kan læse om det her og her), så nu har jeg igen tilmeldt mig en udfordring ovre på Rikka’s blog.
Denne gang går det ud på, at få nogle af alle de sære trykfødder, man kan få til symaskinen, i brug, og se hvad man egentlig kan med dem. Jeg har aldrig helt forstået de mange forskellige trykfødder, og jeg bruger dem ikke. Men jeg har længe tænkt, at det kunne være sjovt at se, om de rent faktisk kan gøre syningen nemmere. Det er jo ikke alle, der, som jeg selv har en tendens til, bare syr i hånden, hvis symaskinen ikke lige kan bruges til en bestemt teknik.
Og måske kan de der fancy feet alligevel noget.
Projekt til udfordring søges
Mit projekt endte med at blive i den praktiske ende. Påskeferien er over os i skrivende stund, og jeg er på miniferie i Oslo. Til rejsen ville jeg gerne have min ebogs læser med. Jeg elsker, at den er så lille og let, og indeholder et mindre bibliotek, som ville veje et halvt ton (ok, det er nok lidt overdrevet) hvis det skulle slæbes med i den gode gamle papir udgave.
MEN (der er altid et men) jeg havde ikke noget etui til den. Til gengæld havde jeg en skum-plade og noget stof, som jeg længe har villet skabe om til et etui. Jeg har bare ikke liiiiige haft tid til det… jeg er sikker på, du kender den følelse…
Så altså, gad vide om man kunne bruge en af de mærkelige trykfødder til at sy et ebogslæser-etui?
Tittekants trykfod
Naturligvis kan man det. Faktisk viste det sig, at tittekants trykfoden var helt perfekt til formålet.
Fidusen med trykfoden er, at den kan komme helt tæt på det, man syr, fordi der ikke er nogen “bagende” på den. Det er super smart til tittekanter, og da jeg gerne ville have syet skum-pladen ind i stoffet, for at beskytte ebogs læseren mest muligt, var det nødvendigt at kunne sy helt tæt på pladen, uden at have trykfoden til at ramle ind i den.
På det første billeder herunder kan du se, hvordan min tittekants trykfod ser ud. Den kan skubbes fra den ene til den anden side, så man kan sy helt tæt på, uanset om man kan flytte nålen eller ej. Det er ret smart. Billedet ved siden af, er den skumplade, der er syet ind i etuiet.
Projekt “Sy et etui til din ebogslæser”
På billederne herunder kan du se, hvordan trykfoden gør det muligt at sy helt tæt til skumpladen, som er en forhøjning, på samme måde som en tittekant er en forhøjning. Læg mærke til, at stoffet trækker sig ind til pladen, fordi den er så høj (ca. 5mm). Heldigvis havde jeg rigeligt sømrum, så det gjorde ikke noget.
Da pladen var syet i, og for- og bagside af etuiet var samlet, var resultatet ærlig talt ikke for kønt. Jeg besluttede derfor et klippe sømrummet ned, og kante det med et satin skråbånd. Tanken var, at det ville være fint med synlige kanter udvendigt.
Satinbåndet var faktisk overraskende nemt at sy på med tittekants trykfoden, selvom stoflagene blev ret tykke. For at få så pæn en afslutning som muligt, foldede jeg kanten af skråbåndet ind bag sømmen, inden jeg bukkede det rundt om sømrummet og syede den anden side fast. Se billederne herunder:
Det kom til at se sådan her ud. Og selvom det blev ok, synes jeg alligevel ikke, det var godt nok til at være ydersiden, så jeg endte med at vende satinbåndet ind i etuiet:
Åbningen i den sidste langside eksperimenterede jeg lidt med. Blandt andet prøvede jeg at sy en klap på, men det blev ikke helt godt. Til gengæld opdagede jeg, at tittekant trykfoden også er fremragende til at sy kantstikninger, fordi den kan gå helt tæt på kanten, og er nem at måle efter når man syr. Se bare her:
Da klappen var pillet af igen, besluttede jeg at prøve med en lynlås. Og det fungerede ret godt. Her var trykfoden igen en fordel frem for den almindelige lynlås trykfod, fordi den ikke har en “bagende”, og derfor ikke ramler ind i lynlåsen, når man syr.
Det virkede dog kun i den ene side (første billede herunder). Den anden side ville jeg gerne have syet i samme retning som den første, men her kom selve justerings systemet fra trykfoden i vejen. Det skyldes helt sikkert den meget lidt fleksible skumplade – havde det været et blødere materiale, som fx. en tittekant, tror jeg fint det kunne lade sig gøre at sy i samme retning på begge sider af lynlåsen.
I stedet måtte jeg bare passe på, at det ikke rykkede sig. Og det lykkedes. Den lyner i hvert fald fint.
Lynlåsen passede ikke i længden, så jeg overvejede at klippe enden af, og sy en fin afslutning med skråbånd. Men så legede jeg lidt med det, og endte med at sy den fast til forsiden af etuiet som pynt. Det færdige resultat kan du se herunder. Stoffet er dobbeltvævet og har forskellige farvekombinationer på for- og bagsiden, hvilket jeg gerne ville udnytte. Derfor er for- og bagside forskellige.
Etuiet er testet – og det fungerer helt som det skal. Ebogslæseren bliver passet på, og det hele er super let og fylder næsten ingenting.
Som en bonus opdagede jeg, at en tittekants trykfod er genial til at sy 3 forskellige teknikker:
1. tæt på høje kanter,
2. lynlås,
3. kantstikninger.
Nå ja, og den er garanteret også fantastisk til tittekanter. Men det har jeg ikke testet i denne omgang.
Konklusion
Total succes projekt. Det tog ca. 1½ time i det hele, og var ret præget af “design mens du syr”, som jeg synes er super sjovt.
Det kan varmt anbefales, at tjekke dine trykfødder ud, og se hvad de kan. Især hvis du er sådan en som mig, der klarer det meste med en almindelig trykfod og en usynlig lynlåsfod.
Hvilken trykfod er din yndlings? Og hvad bruger du den til?
Afslør dine trykfods hemmeligheder i en kommentar herunder – så bliver vi alle sammen lidt klogere, og får endnu flere redskaber i vores sy-kasser.
God fornøjelse med din egen symaskines fancy feet!